Nytårsaften står for døren, og her hjemme ved os, er det lige så meget en børnefest som en voksenfest – derfor skal vi have børnedrinks. Børnene elsker dem, og der skal selvfølgelig også være noget særligt til dem. Jeg har brugt de sidste par dage på, at finde de bedste og nemmeste børnedrinks med de flotteste farver.
Jeg tænker at servere drinksne i forskellige sjove glas, også nogen af de glas der normalt er forbudt for børn. Og så skal der være pynt, MASSER AF PYNT. Frugter, bær, paraplyer, sugerør, rosetter og nytårsskilte er alt sammen købt ind til formålet.
For at tilsætte farve i drinksne, bruger jeg enten farvet saftevand/sodavand eller rose’s eller Monin fra vores eget bar skab (selvfølgelig helt uden alkohol). Ungerne elsker at få lov til at smage noget der i deres øjne er “voksent”.
Som isterninger bruger jeg frosne bær, frosne vingummier og farvede isterninger.
Sukkerkant
At sætte en sukkerkant på glasene er et sikkert hit. Det ser festligt ud samtidig med at ungerne elsker at gå og spise det.
Det er ganske simpelt at lave, du skal blot bruge to underkopper – en med farvet sirup (rose’s eller Monin kan begge bruges) og en med sukker. Også dypper du ganske enkelt glasets kant i skiftevis underkoppen med sirup og underkoppen med sukker indtil du synes der er nok sukker på kanten.
Her er opskriften på 3 nemme børnedrinks:
Jeg har ledt efter 3 nemme børne drinks, hvor der ikke skal alverdens mærkelig og forskellige ingredienser i:
Monster buster
Sprite
2 cl Grøn monin
Frosne vingummibamser
Hæld Monin langsomt ned langs kanten af glasset, så ligger det sig fint i bunden af glasset, og giver et sjovt farvespil.
Filur
Appelsin juice
2 cl Granadine
Isterninger eller evt. frosne jordbær
Hæld Monin langsomt ned langs kanten af glasset, så ligger det sig fint i bunden af glasset, og giver et sjovt farvespil.
Isbjørn
Sprite
2 cl blå curaçao
Isterninger – lav evt isterninger med vand og blå frugtfarve eller curaçao, så bliver sprinten mere og mere blå efterhånden som isterningerne smelter.
Rigtig godt nytår, håber også du får en dejlig fest med plads til børnene.