Det ender med os, er en af de bedste kærligheds romaner jeg har læst i nyere tid. En af de der bøger som man ikke kan lægge fra sig. Den er så billedligt fortalt, at det er nemt at sætte sig i hovedpersonens sted og følge hende i de dilemmaer hun bliver sat i.

 

Lily er en pige der er vokset op med en voldelig far, ikke overfor hende, men overfor hendes mor – og det har givet hende nogle traumer i livet, som hun har svært ved at slippe.

Lily forelsker sig i en læge, som kun går op i sin karriere, og derfor ikke er interesseret i andet end et one night stand. De får dog mere med hinanden at gøre, da hans søster bliver ansat i Lilys blomsterbutik. De ender med at forelske sig og indleder et forhold, som på mange måder er enormt rigtig og romantisk, men bag facaden er alt ikke lutter lykke.

 

Det er svært at være mere konkret omkring handlingen i bogen, da uforudsigeligheden er det der gør den så fængende og hammer god. Det ender med os, er en kærlighedsroman med kant. Et tydeligt emne om, hvordan det er nemt at dømme andre når man kigger ind udefra, men hvor svært det er at træffe den rigtige beslutning, når man selv står midt i orkanens øje.

De største anbefalinger til bogen “det ender med os” fra mig.

Rigtig god læselyst

TineSkov

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *