Riga er et besøg værd

 

Riga var ikke en by jeg som sådan havde overvejet som et ferie mål, men da jeg blev inviteret, var jeg helt sikkert klar på nye eventyr – og byen overraskede kun positivt. Byen emmer af stemning, og kan på en og samme tid overraske med spændende shopping muligheder, gode restauranter, interessante seværdigheder og et festligt natteliv!

 

Riga er hovedstaden i Letland, men skiller sig positivt ud i forhold til så mange andre hovedstæder. I den charmerende gamle bydel, finder man hyggelig, rolig og historisk stemning, som man ikke finder i andre hovedstæder. Her føler man sig isoleret fra det pulserende liv, som foregår få gader fra den gamle bydel.

 

Riga kan ikke skjule at der har været nedgangs tid i mange år, og der er rigtig mange forladte og ødelagte bygninger. Men overalt er de i gang med at bygge nye fine arkitektoniske bygninger, og inden for de næste år, er jeg overbevist om at byen vil stå lige så snor lige som mange andre storbyer.

 

Hotel

Jeg vil helt klart anbefale at bo på et hotel inde i den gamle bydel. Det er her du finder de fleste restauranter og cafeer ligesom det også er her der er liv og fest om natten.

Prisen for et hotelværelse er billigere end i Danmark, men standarden er heller ikke så høj. Men et middelklassehotel er et fint valg til at opleve Rige. Her findes ligesom alle andre steder hoteller i alle prisklasser.

 

Riga har mange lækre restauranter

 

Mad

Hvis du er til fine restauranter med hvid dug og høflig betjening, så er det Riga du skal til. De fleste restauranter er pæne steder, som ser ud til at være et prisniveau over det jeg normalt kommer på. Men i Riga kan man sagtens betale sig fra det, så hvorfor ikke prøve det af?

Alle de steder vi kom, fik vi lækkert mad der var anrettet moderne.

 

Rejsen til Riga

Det er nemt at komme til Riga med fly. Både fra Kastrup og Billund, går der flere afgang i ugen og det tager ca. 1,5 time.

Lufthavnen ligger ca. 20 min kørsel fra centrum, og det nemmeste er at tage en taxi indtil byen. Ligesom i så mange andre storbyer skal du være opmærksom på kun at tage en originale taxi, og ikke de billige pirat taxaer.

 

Rigas befolkning

Indbyggerne i Riga er ikke just gæstfri. De har store følelser og er ikke bange for at vise dem. Hvis du beder om mere end de er ansat til at gøre, så vender de det hvid ud af øjnene og giver tydeligt udtryk for at de er utilfredse. Jeg er sikker på at det er deres mentalitet, men som turist kan man godt blive provokeret – ligesom de sikkert også er det af os.

Vi var ude for en tjener der kylede en bakke hen i den anden ende af baren og fnyste os lige op i ansigtet, da vi spurgte om vi kunne få delt regningen op, på en restaurant. Man bliver måløs.

 

Nattelivet

Der er et virkelig festligt natteliv i Riga. Der er fest og sang i gaderne, live musik på rigtig mange barer og i baggårde. Der er rigtig meget Elvis og andet 60er musik, og det er virkelig hyggeligt.

 

Pan Car Rally i Riga

 

Den bedste måde at se Riga på

Skal du prøve noget du aldrig har prøvet før, så er pan car rally lige dig. Du får udleveret et opgaveark, et kort over Riga og en gammel fiat 500. Og så gælder det ellers bare om at køre ud i byen og finde de angivne lokationer og løse alle de sjove opgaver der er blevet stillet. Det var en magisk oplevelse at køre rundt i den lille gamle bil og lede efter de forskellige seværdigheder fordelt ud over hele byen – og på samme tid så oplever man Riga på en helt unik måde. Også gjorde det kun turen sjovere at der lå en selfiestang i handskerummet af bilen.

Hvis du kommer til Riga så giv dig selv den fuldstændig fantastiske oplevelse at komme på Pan Car Rally, det er den sjoveste sightseeing jeg nogen sinde har været på.

 

Har du allerede været på storbyferie til London, Paris, Barcelona og mangler du et nyt og anderledes rejsedestination lige i nærheden, så giver jeg mine varmeste anbefalinger til Riga.

 

God rejselyst

 

TineSkov

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *