ruhpolding et stop værd på turen sydpåHvis du er på udkig efter et godt og børnevenligt sted at stoppe på kørselvferien på vejen til eller hjem fra Adriaterhavet, så kan vi i vores familie kun anbefale Ruhpolding Freizeitpark som ligger lige mellem Salzburg og München.

 

En eventyrligt forlystelsespark

Midt i en eventyrlig skov ligger Ruhpolding Freizeitpark. Indgangen er bygget op som en ridderborg og man er imponeret allerede fra starten. På en hyggelig sti gennem en fantastisk smuk skov, med broer over rindende vand går man fra hytte til hytte. Her kigger man ind til de forskellige eventyr, som er iscenesat med nisser der bevæger sig. Eventyrene er selvfølgelig på tysk, men det ødelagde ikke oplevelsen for vores børn.

 

Efterfølgende kommer man ind i en forlystelsespark med lidt karruseller, rutsjebaner og legepladser. MEN det sjoveste i parken er, alle de gamle spil der er sat op, som man kan prøve gratis. Hvem får bolden flest gange i hul på tid? Hvem får væltet sin ske færrest gange af kragen? Ja man skal nok have været der for at det giver mening, men ikke destomindre var det skide-sjovt for hele familien. 

 

Spisesteder i Ruhpolding

Vi spiste i parkens restaurent. Maden var tysk fastfood, med et udvalg af nuggets og snitzler. Restauranten var hyggeligt indrettet i svensker stil. Da vi var der var det nemt at få en siddeplads og maden kom hurtigt. Der er et fint legeområdet tilknyttet restauranten, hvilket gør det nemt for forældre at få en ekstra lille pause, mens børnene leger.

 

Vi kan kun anbefale forlystelsesparken

Ruhpolding Freizeitpark er en lille forlystelses park, med karruseller, spil og legepladser til de mindre børn, min mening vil være op til 10 år – men det er selvfølgelig individuelt. Vores børn på 3 og 6 år, var bjergtaget af alle de fine eventyr, og de fik rigtig meget tid til at gå med de mange forlystelser og spil der var stillet op rundt omkring i parken. Vi kan kun anbefale at i holder ind og bruger en dag i parken, hvis i kommer den vej forbi.

 

Læs mere om parken her: http://www.freizeitpark.by/

 

Ferie hilsner

 

TineSkov

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *